Warning: Declaration of WC_QuickPay_Order::get_transaction_id() should be compatible with WC_Order::get_transaction_id($context = 'view') in /var/www/multi-import.dk/public_html/wp-content/plugins/woocommerce-quickpay/classes/woocommerce-quickpay-order.php on line 12
Handelsbetingelser - Multi-Import
Vælg en side

Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Multi-Import I/S
Mail: kontakt@multi-import.dk
Tlf.: +45 29 89 42 59

Algade 15m, 2. th.
4000 Roskilde
Danmark

CVR: 37 37 30 44

Bestilling og betaling

Alle vores viste priser på hjemmesiden er inkl. dansk moms samt andre afgifter. Priserne er dagspriser. Prisen på bestillingstidspunktet, er den gældende pris for købet. Multi-Import I/S tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt udsolgte varer og leveringssvigt fra vores leverandører.

Bestilling

Når du har afgivet en bestilling, vil du modtage en online bekræftelse på den angivet mailadresse. Skulle du ikke modtage denne bekræftelse indenfor 1 time, bør du kontakte os. Når du handler med Multi-Import I/S indgås aftaler på dansk. Hvis du ønsker at modtage en ny kopi af din ordrebekræftelse bedes du venligst henvende dig, ved at sende os en mail på kontakt@multi-import.dk

Betaling

Vi tilbyder flere mulige betalingsmetoder. Den mest sikre, og den betalingsform vi anbefaler alle vores kunder, er at betale med et betalingskort.

Vi accepterer følgende korttyper på www.multi-import.dk

– Visa/Dankort

– Visa

– Visa Electron

– MasterCard

– MasterCard Debit

– Maestro

mi-cards

Online betaling med kort

Ved betaling med elektronisk betalingskort trækkes beløbet først, når varerne er afsendt. Der betales via en sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Dette betyder at  dine kortoplysninger ikke kan læses af udenforstående. Når du handler med et betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de personlige oplysninger der er opgivet, er korrekte. Vi kan til enhver tid nedskrive det betalte beløb – hvis f.eks. et produkt er udsolgt, eller ikke ønskes alligevel. Men af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ALDRIG forhøje det godkendte beløb med henblik på vores kunders sikkerhed.

Leveringstid

Vi har alle viste varer på lager, medmindre andet er anvist, og afsender din ordre inden for 24 timer. Multi-Import I/S tager forbehold for fejl vedrørende lagerstatus. Lagerstatus på Multi-Imports I/S’ varer er ikke nødvendigvis retvisende, idet tekniske fejl kan opstå. Leveringstiden for almindelige forsendelser hos Multi-Import I/S er 2-5 hverdage. Multi-Import I/S tager forbehold for eventuelle fejl hos fragtselskabet. Vi sender altid bestillinger i indkommende rækkefølge. Ved udsalg, fødselsdag eller lignende kan der derfor forekomme længere leveringstid. Dette vil blive oplyst på siden.

Forsendelsesomkostninger

Vores fragtpriser er faste uanset bestillingens størrelse – dog opnås gratis levering, såfremt beløbet på den afgivne ordre er på 300 kr. eller derover! Det er muligt at vælge imellem at få pakken sendt “uden omdeling” eller “med omdeling” afhængig af hvilket fragtselskab, som behandler ordren. Der vil i visse tilfælde blive fremsendt et ”Track-and-Trace” nummer, så det er muligt at følge bestillingen fra vores lager til det aftalte leveringssted. Fragtpriserne varierer alt efter valg af logistikvirksomhed samt leveringstid.

Returnering og fortrydelsesret

Når du handler hos Multi-Import I/S har du 14 dages fortrydelsesret ifølge den danske købelov. Indenfor disse 14 dage har du ret til at meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den næstfølgende hverdag. For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en tydelig erklæring via mail til kontakt@multi-import.dk give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Hvis varen er prøvet udover hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som “brugt”, hvilket betyder at du ved fortrydelse af købet kun kan få en lille del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi anser hos Multi-Import I/S brugte varer som værende uden handelsværdi. Når der er tale om en ren returvare/ombytningsvare, vil udgiften til returneringen tilfalde dig – vi betaler til gengæld for at den nyombyttede vare sendes til dig igen. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returvarer sendes til:

Multi-Import I/S

Algade 15m, 2. Th.
4000 Roskilde
Danmark

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation

Der ydes naturligvis 24 måneders reklamationsret i henhold til den danske købelov. Hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation jævnført købelovens §78, stk. 1. Skade på varen som følge af fejlhåndtering fra kundens side er ikke dækket af reklamationsretten. Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles i rimelig tid efter varens modtagelse. Dette gøres via. afsendelse af mail til kontakt@multi-import.dk. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:

Multi-Import I/S

Algade 15m, 2. Th
4000 Roskilde
Danmark

Vi har brug for information, når varer returneres, og du bedes derfor informere os om problemstillingen, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal returneres i forsvarlig emballage.

Kontakt os

Hvis du ønsker at kontakte os, kan du gøre det via mail: kontakt@multi-import.dk eller telefonisk via. +45 29 89 42 59. Kontaktoplysninger er desuden opgivet under fanen ”kontakt” på www.multi-import.dk

Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre uvedkommende. Disse registreres kun i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger, såfremt dette ønskes. For at du kan indgå sådan en aftale med Multi-Import I/S har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Vi foretager kun registreringen af dine personoplysninger, med det formål at kunne levere varen korrekt til dig, intet andet. Personoplysningerne registreres hos Multi-Import I/S, og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcist hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor. Direktøren og de ansatte for Multi-Import I/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Som registreret hos Multi-Import I/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed, rettes til grundlægger, Tobias Cloos, via e-mail til kontakt@multi-import.dk

Cookies

www.multil-import.dk kan der anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for vores kunder og besøgende. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan dette gøres, afhænger af, hvilken browser du benytter.

Logstatistik

Vi fastholder os retten til at benytte en logstatistik på www.multi-import.dk. Dette er et statistik-system, der opsamler information, som kan give et statistisk billede af hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Multi-Import I/S til fordel for både kunder og ansatte. Ovenstående er i overensstemmelse med den danske købelov og al anden dansk lovgivning.

Med venlig hilsen grundlæggerne af Multi-Import I/S, Bastian & Tobias Cloos

Multi-import ©  — Alle rettigheder forbeholdes.
Al henvendelse rettet mod Multi-Import I/S sker via. følgende kontaktinformationer:
Kontakt: mail: kontakt@multi-import.dk eller tlf.: +45 29 89 42 59.